Grundejerforeningen Rådyrvænget
Indkaldelse til ordinær generalforsamling
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling, som afholdes
Mandag d. 19. marts 2018 kl. 19.30
på Kratbjergskolen (Ravnsholtskolen), Søparken 1, Allerød
Lokale: Kantinen (ind af hovedindgangen og til venstre)
Dagsorden jf. vedtægterne:
- Formandens beretning
- Kassereren fremlægger revideret årsregnskab til godkendelse og fremsætter forslag til budget
- Eventuelle forslag fra bestyrelse og medlemmer
- Valg af bestyrelse jf. § 5 og § 10:
- valg af formand (ulige år)
- valg af kasserer (lige år)
- valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af 2 revisorer
- Fastsættelse af årskontingent
- Eventuelt
Ad.3. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være indleveret til bestyrelsen senest d. 05. marts 2018 (indleveres til både Hans, nr.46, og til formanden, nr.7).
Bemærk, at bestyrelsen fremlægger forslag til reviderede vedtægter. Det primære formål med de reviderede vedtægter er at definere DEAS’ rettigheder og pligter i grundejerforeningen, hvilket især kommer til udtryk i § 2, – 9 og – 10. Herudover er der foretaget enkelte præciseringer i andre paragraffer.
Ad.4. Alle bestyrelsesmedlemmer er villige til genvalg, bortset formanden, som ikke er på valg, og repræsentanten fra DEAS der udskiftes hvert år.
Ad.5. Begge revisorer (Torben nr. 50 og Thomas nr. 13) er villige til genvalg.
Hver ejendom har 2 stemmer. Repræsentation ved fuldmagt kan finde sted. Ingen kan dog have mere end 2 fuldmagter jf. vedtægterne § 9.
Bestyrelsen henstiller, at så mange medlemmer som muligt deltager på generalforsamlingen – evt. ved fuldmagt – også for, at repræsentanter for flest mulige ejendomme kan tage stilling til de nye vedtægter.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Allerød d. 20. februar 2018.
