Bebyggelsen består af 40 ens klyngehuse, som er opført i 1980. 29 af husene er ejerboliger, 6 huse udlejes gennem pensionskassen PKA, administreret af PKA-Ejendomme, mens 5 udlejes gennem Rådyrvænget P/S, som administreres af Real Administration A/S. Der er en tinglyst forpligtelse til, at ejendommene er repræsenteret i en grundejerforening. For lejernes vedkommende er denne forpligtelse opfyldt ved en repræsentant fra PKA-Ejendomme eller Real Administration. Området er underlagt lokalplan nr. 2-311 (se fanen herover) og Grundejerforeningens vedtægter, hvilke man bør kende, da de regulerer en række praktiske forhold.
Ejerne og lejere kan deltage i den årlige generalforsamling, som finder sted inden udgangen af marts, og man opfordres til at lade sig indvælge i grundejerforeningens bestyrelse.
